Jeg var på Café Viggo ved åen med en veninde i går. Vi skulle egentlig bare ind for at have en kop kaffe og sludre lidt, men én kop tog den næste og så kom der DJ på, så så røg der også en øl og en strawberry daiquiri ned.
Kaffe - IKKE en god idé!
Allerede efter den første kop kaffe, begyndte jeg at mærke i kroppen at det måske ikke var så smart, men jeg tænkte; "det er nok bare fordi det er længe siden jeg har fået kaffe". Det var det muligvis også, men jeg fik simpelthen ondt i maven!
Det aftog så efter et par toiletbesøg, og som bekendt, bedøver alkohol lidt, så det mærkede jeg ikke noget til - udover at min øl slog lidt hårdere end jeg normalt føler det - før jeg kom hjem og skulle sove. Det kunne bare ikke lade sig gøre! Jeg var hjemme lidt over 1 og var virkelig træt, så jeg gjorde mig senge-klar og troede jeg bare ville gå kold som jeg "plejer at kunne" efter en mindre bytur.
Jeg sov ikke før kl.4, så vågnede jeg igen 4.30 og siden da rendte jeg bare frem og tilbage fra toilettet(ikke for at kaste op, iøvrigt!!!) til sengen, uden at kunne sove i pauserne... til sidst gav jeg op og stod op omkring kl.6... Så kom der nogenlunde ro på maven... men puha; jeg har stadig alkohol i blodet... og så meget drak jeg da heller ikke?
Man skal virkelig ikke drikke når man er raw... overhovedet..! Måske en halv øl i ny og næ, men ellers ikke. Man bliver meget mere påvirket end man ellers ville. Det kom fuldstændig bag på mig at det ville være SÅ meget, selvom jeg da, indrømmet, godt kunne regne ud på forhånd, at det måske ikke var den bedste og klogeste idé, men 2 kopper kaffe, 1 øl og 1 drink.... jeg har det som om jeg havde fået øl og 5 drinks! Godt nok er det længe siden jeg har drukket alkohol, men det har jeg prøvet før og det er overhovedet ikke sådan det "normalt" føles... så...
Note to self: don't do it!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar