mandag den 5. marts 2012

Monster drik

Den ser grøn og giftig ud, men er super sund!
Der er nok vitamin C og mangan i den, til at dække dit daglige behov for de næste 3 dage :D
Den indeholder desuden også en del B6 vitamin og kobber, samt en masse andre gode vitaminer og mineraler i lidt mindre dosis.

Broccoli er en af de grønsager som kan være svær at spise rå, fordi den nedbrydes sværere, så man får luft i maven og den kan i det hele taget også være svær at få til livs. Når det er sagt, er broccoli virkelig sundt og indeholder en masse gode vitaminer og mineraler, så det ville da være synd at undgå den.

Som mange nok har oplevet, indeholder ananas virkelig meget syre. Faktisk så meget, at den næsten kan ætse tungen lidt, hvis man spiser meget af den. Denne egenskab mener jeg, gør den virkelig god til at sammensætte med broccolien. Ananasens syre, vil nemlig delvist nedbryde broccolien, inden du får sat tænderne i noget af det! Denne process bliver selvfølgelig forstærket, hvis du laver din smoothie aftenen før og sætter den et køligt sted, så syrerne får lov at arbejde.

En anden god ting er, at denne smoothie smager mere af ananas end broccoli. Man kan selvfølgelig godt ane broccolien, da der er en del i, men smoothien er sød og syrlig på den rigtige måde og så kan man nemt få spist en hel broccoli og et par ananaser på 2 store smoothies!

Jeg har kommet en banan i, for at få lidt flere kalorier, da den ellers er temmelig kaloriefattig - det er dog ikke noget man kan smage. Man kan også komme nogle dadler i, men mine er på vej med posten :)


1 ananas - ca. 400g frugtkød
½ broccoli - hoved og det øverste af stilken; man kan sagtens komme det hele i, men det ville fylde for meget i denne her...
1 medium banan

Regnskabet lyder på 330 kalorier, hvilket ikke er ret meget når man er raw! Men den er sund og hurtigt drukket.. øhmn... spist, jeg mente spist! Tyg altid dine smoothies.
Der er 1,2g fedt, 83,3g kulhydrater og 5,9g protein i, hvilket er en rimelig god fordeling. Man kunne tilsætte lidt olie, hvis man ved man ikke får for meget senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar