tirsdag den 6. marts 2012

Chokolade knapper - YUM!

Jeg har tidligere postet et indlæg med en chocolate chip cookie opskrift jeg fandt på, men den chokolade opskrift jeg lagde til, var en jeg havde fundet og ikke afprøvet. Nu har jeg fundet ud af hvor meget og hvor lidt jeg selv vil putte i, så her er min version:

½ kop kakao pulver
4spsk agave nektar
2spsk kokosolie
½-1tsk vanillle pulver

Alt andet end kakaopulver røres godt sammen og så røres kakao pulveret i til sidst.
Værende den æstetiker jeg er, syntes jeg at chokoladeknapper skal være små runde knapper! Derfor har jeg sprøjtet dem ud med en rund tyl på bagepapir og frosset dem, men man kan sagtens bare sprede chokoladen ud på bagepapir eller i en silikoneform, fryse dem og skære dem ud.


Hvis du vil lave knapper skal de ikke fryse ret længe, fordi de er så små - så de er hurtigt lavet! <3
- jeg vil foreslå dig at lave en dobbelt eller tripelt portion og opbevare den i glas i fryseren... Så er en portion cookies lavet på få sekunder!

Hvis du laver en blok, vil jeg foreslå at du, afhængigt af hvor tyk den er, vender den når den er halvvejs i sin frysetid. En blok med en tykkelse omkring ½cm skal nok ikke have mere end 15-20 minutter før den er godt frossen, og skal så vendes efter 10 minutter.



Knapperne bliver ret mørke, som de jo traditionelt er i chocolate chip cookies, og det er jeg vild med :) men man kan naturligvis komme mindre kakaopulver i, så vil jeg dog foreslå at man bruger noget andet, som f.eks. malede havregryn, til at erstatte den mængde pulver man fjerner, så chokoladen hænger ordentlig sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar