lørdag den 3. marts 2012

Triste chilier kan også plantes!

Jeg havde en stakkel af en chili til at ligge i mit køleskab. Den var ikke værd at spise mere, så det var lidt af et eksperiment at plante den, men den er faktisk blevet en rigtig fin plante!

Jeg åbnede den op og fjernede det meste af skindet og toppen, og så plantede jeg den/frøene i en potte med porøs jord (ca.1½-2cm nede i jorden) og vandede godt. Den spirede allerede efter 3 dage!

Nu har den levet i 4 uger og er blevet rimelig stor. Den trives rigtig godt i min vindueskarm, hvor den får masser af lys.






Hvis du selv skulle være interesseret i at plante en chili, skal jorden holdes fugtig, må aldrig tørre ud og må aldrig blive rigtigt våd. Jeg vander min hver 2. eller 3. dag... nogle gange får den et par dråber mår jeg går forbi med en vandflaske, hvis overfladejorden ikke ser fugtig ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar