tirsdag den 20. marts 2012

Raw nori - med masser af smag!

Sushi er en god måde at få grønt på indimellem og så er tang enormt sundt. Derfor er jeg glad for at eksperimentere med nye kombinationer, især nu hvor jeg er raw, for alting er anderledes hvad den slags angår!

Før i tiden brugte jeg marineret tofu/seitan til smagsgiver, sammen med diverse grønt. Almindelige sushi ris var selvfølgelig fast bestanddel også og evt. en "mayo-dressing"... ingen af delene, udover grønt, kan jeg bruge i dag, så det gælder om at være kreativ, hvilket jeg elsker!

Her er de seneste nye, som jeg lavede her til aften...




Basen i de to ruller er den samme:

Revet agurk og hvidkål, afdryppet og derefter marineret med Shoyu og blandet med sesamfrø. Selvfølgelig også et par ark nori-tang.




Den øverste:
Agurkestave, gulerodsstave, hjemmelavet vegansk "parmesan ost" og shampignon samt lidt pulvariseret ingefær...





Den nederste:
Agurkestave, gulerodsstave, hjemmelavet vegansk "parmesan ost" og selleri-blade...





De skal, som de fleste ruller - og især de rå - rulles rimelig stramt, men de er faktisk lette at spise med pinde, selvom der ikke er klistrede ris i til at holde på det hele. Hvis man ikke er så erfaren med at rulle dem, foreslår jeg at man lader 2-3cm, frem for 1-1½cm være fri for "fyld" øverst på arket, så der er mere plads til fejl og så hæfter det lettere.
Der er væske nok i "risene", til at arkene ikke skal fugtes inden. Jeg bruger lidt af den resterende marinade til at fugte kanten til at lukke med... Mine så sådan her ud:



Beklager jeg ikke lige flyttede det over på en ren tallerken, men jeg var sulten! :D


Det er virkelig en god ingrediens med "parmesan". Det forstærker smagen af soya sauce og så giver det en cremet, nødde-agtig smag også.
Pulvariseret ingefær er også en god ingrediens, hvis man ikke lige har noget frisk eller marineret i nærheden! Det virker faktisk rigtig godt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar