mandag den 6. august 2012

Spirulina-dressing, til din spinatsalat - eller andet..!

Jeg er klar over, at den ser noget grøn, slimet og skræmmende ud - som spirulina... men den smager himmelsk!

Jeg har hørt fra mange (og har selv været der), at det ikke er så let at få spirulina inkorporeret i kosten, med mindre man vil sluge en tablet. Jeg har aldrig været "mand nok" til at drikke det i vand, da jeg ikke er SÅ vild med den eftersmag det har. Den er simpelthen for kraftig og jeg følte det voksede i munden på mig.

Nu har den bøtte stået på min hylde i knap 2mdr (siden mit sidste drik-det-så! forsøg), så jeg besluttede mig for, at det skulle bruges til noget! Dog ikke i en drikkevare :s

Min mormor kommer som bekendt og spiser hos mig hver mandag, så hun og jeg måtte stå model til forsøget. Jeg lavede en spinatsalat med hele, grofthakkede forårsløg(jeg smider ikke gode ting væk!) og chiafrø. Salaten var med mening kreeret tør og "kedelig", da jeg ville lave en dressing af en art - helst med spirulina. Jeg havde købt ind til at lave en back-up hvis det gik helt galt, men jeg må sige at det gik virkelig, virkelig godt! Så ingen back-up nødvendig :D
Dressingen er cremet og silkeblød, den smager meget oste-agtig og skjuler stort set spirulinaens smag helt, hvilket jo var formålet..!

Her er hvad jeg brugte:

  • 5-6(en lille håndfuld) soltørrede tomater
  • vand nok, til lige at dække tomaterne i blenderen
  • ½ rød peberfrugt
  • 1dl gærflager
  • 3tsk dijonsennep
  • 1tsk urtesalt
  • 1-2tsk spirulina

Jeg startede ud med at blende tomater og peberfrugt cremet, så hev jeg ellers bare resten af ingredienserne i og blendede det til en ensartet masse.

Den smager fortræffeligt på spinat, men kan helt sikkert bruges på rigtig meget andet! Mange af mine dressinger og dips bruger jeg bl.a. på brød, med diverse krydderurter og tomater og agurker til... og de kan bruges på kryds og tværs som man lyster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar