lørdag den 22. september 2012

Brun sovs..?

Ja hvorfor ikke?!

Jeg kommer af en ret gammeldags familie. Den slags, der stort set lever af brun sovs, frikadeller og kartofler.
Især min mormor, som jeg får til spisning en gang om ugen. Hun kommer hver mandag og sluger min sunde "nymodens" og "avancerede" mad med det yderste velbehag.

Det til trods, tænkte jeg at hun denne gang skulle have noget mere velkendt. Godt nok lavede jeg hverken kartofler eller frikadeller, men sovsen mindede meget om en brun sovs! Så meget, at det faktisk er det jeg har valgt at kalde den.
Man kan selvfølgelig lave masser af variationer over basis-ingredienserne(med forskellige krydderurter osv.), efter smag og formål.

  • ½ kop gærflager
  • ½ kop cashewnødder
  • 1/4 kop kapers
  • 2 spsk byg miso
  • 1 tsk basilikum
  • ½ tsk urtesalt
  • ½ tsk peber(start evt. med 1/4 og smag til)
  • en nødde eller sojamælk, til ønskede konsistens

Jeg lavede min sovs ret tyk, lidt á la en creme-konsistens... så hænger den bedre ved din pasta/grønsager og smager virkelig af meget; så den er drøj i brug.

Den smager virkelig godt, til diverse pasta(også til den tilberedte af slagsen), især med nogle kapers på, men vil man lave den i rigtig gammeldags stil, kan jeg varmt anbefale at mose lidt tyttebær eller andet, med en smule agave nektar og servere til. Frikadellerne ville jeg lave af diverse revne, lidt hårde grønsager(dem der ikke indeholder så meget væde), en god håndfuld hørfrø(blendet med vand) og en masse lækre krydderier og en tur i en dehydrator.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar